Læs mere om omlægningen af nettet for Mørke-Ådalens område på deres hjemmeside" MA-Net.dk"

Udskillelsen af områderne Mørke - Ådalen til ny forening er vedtaget.

Der har nu været gennemført 4 ekstraordinære generalforsamlinger og det er her vedtaget at områderne der er tilsluttet via fiberen i Mørke og Skørring udskilles til ny forening Mørke - Ådalens Net (forkortet MA-Net)

Det er vedtaget at udskillelsen sker pr 30/6 2008.


Vedtagelsen betyder følgende:

• Pr 30/6 2008 udskilles områderne Mørke og Ådalen fra Rosenholmsnet og overdrages til ny forening MA-Net.


• Pr 30/6 2008 overdrages samtlige medlemmer der er tilsluttet til RosenholmsNet via fibertilslutningen i Mørke og Skørring til den ny forening MA-Net.


• Eksisterende sendeudstyr og driftsudstyr der hører til områderne Mørke og Ådalen overdrages til den ny forening MA-Net.


• Andel af økonomiske midler og lagerbeholdning i forhold til antal medlemmer, overdrages til ny forening MA-Net, dog eksklusiv samtlige kontraktbundne forpligtelser. Den væsentligste økonomiske kontrakts bundne forpligtelse er Internet fra Telia som er fælles indtil årsskiftet 2008. Til sikring af denne deling er advokatfirmaet Sølgård og Knudsen ved Elin Andersen og revisionsfirmaet Revi Merco ved Gustav Jensen ansat.


• Eventuelle fremtidige samarbejder mellem de 2 foreninger, aftales mellem de 2 foreningers bestyrelser, ligesom aftaler om fælles dele i en overgangsperiode ved udskillelsen aftales mellem de 2 foreningers bestyrelser.


• Foreningerne RosenholmsNet og MA-Net vil efter den 30/6 2008 være 2 juridiske og økonomisk selvstændige foreninger.




Dvs. der vil herved være sikret aktive til bestyrelses og teknikerposter i begge net, således at nettenes fremtid derved bør være sikret.